Profil

Galleri

Artikler

Diverse

Konkakt

Links

Tour de BC

Columbia River ved Revelstoke.

 

  De sidste tre uger i maj gik med at rejse rundt i vores nye hjem British Columbia. Turen startede i Alberta og gik tværs gennem Rocky Mountains, men denne første del af turen blev hurtigt overstået for vejret var rigtig dårligt og koldt. Et par dage før vi tog af sted var der faldet en halv meter sne oppe i bjergene. Men lige vest for Rocky Mountains ligger den mindre kendte men mindst ligeså imponerende bjergkæde Columbia Mountains. Her er der generelt lidt lunere men der sner også uhyggeligt meget (på et normalt år falder der op til 23 meter sne!). Men nede i dalene var foråret ankommet, så her fik vi lavet noget godt sportsklatring omkring byen Revelstoke. Lidt længere vestpå herfra bliver bjergene lidt mindre, og der ligger Kamloops, men der er heldigvis stadig en del god klatring. Kamloops ligger nærmest i en semi-ørken, så landskabet her står i stærk kontrast til de dybe grønne skove, som ellers præger det meste af BC. Grunden til det specielle klima her er at området ligger i ”læ” bag de større bjerge, så det kun regner meget lidt. Mange gange kan vi endda gå rundt i dejligt solskinsvejr nede i byen og se op på bjergene, hvor det regner.  Men vores tur fortsatte længere vestpå til den næste store bjergkæde – Coast Mountains, som ligger ude langs med Stillehavskysten. Derude ligger den lille by Squamish, Canadas klippeklatrehovedstad, med alt lige fra bouldering til big wall! Vejen derud gik via highway 99, som i virkeligheden er en lille snoet bjergvej. På et tidspunkt skal man igennem et pas i et meget øde og vildt område. Kort før solnedgang kørte vi forbi den sidste by og campingplads, men planen var at fortsætte lidt længere og sove et sted langs med vejen. Vi nåede ikke langt før vejen var spærret fordi der havde været en lavine oppe i passet, men de fik hurtigt gravet en hul igennem sneen, så vejen kunne åbne igen. Vi fortsatte selvom der snart ville blive mørkt. Der gik heller ikke lang tid før den næste overraskelse kom. Der stod en stor bjørn i vejkanten og gloede hen over autoværnet, så da vi lidt senere holdte ind på en rasteplads for at sove var der spænding på. Men vi skyndte os at slå teltet op og begyndte at lave aftensmad. Pludselig siger Chantale: ”Se der er noget stort sort på den anden side af vejen som bevæger sig hen mod os” (det var ved at være halvmørkt, så det var svært at se) ”Det er en bjørn”. Vi lavede lidt larm for at være sikker på den havde opdaget os, men den fortsatte bare stille og roligt hen mod os. Den var overhovedet ikke bange for os, så vi fik det hele pakket sammen i en fart og kørte videre. Men i samme øjeblik vi drejede ud på vejen så vi en bjørn mere som også havde været på vej hen mod os, men bare fra den anden side. Godt vi kom væk derfra. Et par kilometer længere oppe ad vejen så vi bjørn nummer 4 den aften. Klokken blev hen ad midnat før vi godt trætte nåede til den næste by og kom ind på en campingplads. Efter fire dage i Squamish med fantastisk klatring og en fødselsdagsfest hos en som vi mødte ude på klipperne!, gik turen videre til Skaha, et andet klatreparadis.

Velkommen!

 

Waitabit Creek, nær Golden.

 

Så er der gang i aftensmaden.

 

Lidt morgendis efter en nat med regnvejr, Columbia Mountains.

 

Mount Cartier.

 

Begbie Creek.

 

Legesyg odder.

 

Mig ved Williamson Lake, Revelstoke.

 

Bålhygge.

 

På vej ned efter at have klatret Bifacial Retouch 5.8(5), som følger areten midt i billedet.

 

Begbie Creeks udløb i Columbia River.

 

Mount Begbie set fra Mount Revelstoke.

 

Roadside cragging, Revelstoke.

 

Når man er så tæt på bilen kan man jo lige så godt gøre det komfortabelt for sig selv. Jeg klatrer Grease 5.10c(6).

 

Kamloops Lake set fra en af vores lokale klatreklipper. Byen ligger nede for enden af søen.

 

Marble Canyon. Et fremtidigt projekt måske...

 

Coast Mountains.

 

En trappe hugget ud i et vældtet træ på tilgangen til Smoke Bluffs i Squamish.

 

The Chief - 700m lodret granit som rejser sig op over fjorden Howe Sound ved Squamish.

 

Et murmeldyr som ligger og soler sig.

 

Skaha Lake med Skaha Bluffs i baggrunden som byder på mængder af god klatring.

 

Chantale på Guilt Trip 5.7(5-), Skaha.

 

Chantale ved foden af den intimiderende Blibvert Tower, Skaha.

 

Chip eller Chap?

 

Skaka Lake ved aftenstid.

 

Mig selv i færd med at sætte et topreb op.

 

Chantale på Second Balcony Jump 5.6(4+), Skaha.

 

Copyright Bjarne Bæk

 

Diverse

bjarnebaek.dk