Jyske naturoplevelser

         - Flyndersø og Stubbergård Sø

 

    En lyd i det fjerne fik mig til at stoppe pludseligt op. Det var en frostklar vinterdag, og jeg kunne mærke kulden bide i ansigtet. Jeg stod helt stille og lyttede, og så var lyden der igen. Hvad var det? Det lød hult og nærmest lidt klagende. Det lød mest som et stort dyr, der stod et sted nede i skoven og brølede. Lige bortset fra at vi da vist ikke har så mange af den slags dyr her i landet. Der var den igen! Jeg var oppe i højden på de lyngklædte bakker med en vidtstrakt udsigt over den tilfrosne sø. Det var svært at bestemme præcis, hvor den besynderlige lyd kom fra, men i hvert fald et sted nede omkring søen, så drevet af min nysgerrighed gik jeg ned gennem det trolde-agtige egekrat til bredden. Jeg trådte forsigtigt for ikke at larme og kiggede hele tiden rundt til alle sider i håb om at få øje på det, som lavede lyden. Nede ved vandet stoppede jeg op og holdt vejret mens jeg skuede ud over søen og ind mellem træerne på den modsatte bred. Pludselig var lyden der igen, men denne gang var det ikke til tage fejl af. Det var vandets bevægelser, der fik isen til at slå revner, så det gav genlyd på tværs af søen. Det var en meget betagende oplevelse, så jeg blev stående der et stykke tid og nød øjeblikket.

    Stedet

    Da jeg er vokset op et stenkast fra Flyndersø og Stubbergård Sø, har jeg været der utallige gange og på alle tidspunkter af året, og det er et af mine foretrukne naturområder i Danmark. De to søer er begge meget langstrakte og bugtede og ligger i forlængelse af hinanden forbundet af en lille å. De består af en række gamle dødishuller, hvilket er årsagen til deres lidt specielle form og meget varierende dybde. Et sted ved navn Snævringen cirka midt på Flyndersø – der i øvrigt er Danmarks største hedesø – er der så smalt og lavvandet, at man kan vade over, hvilket man i gammel tid også har benyttet sig af, og i dag kan det være en god måde at krydre vandreturen på. Hvis man krydser på det smalleste sted, er vandet aldrig dybere end til omkring navlen.

    Naturen

    Området er præget af hede og nåleskov, mens skrænterne ned mod vandet er bevokset med egekrat, der stadig står, næsten uberørt af mennesker, som man forestiller sig det så ud i stenalderen. Spredt rundt i landskabet findes desuden et utal af små søer, vandhuller og moser. Områdets varierede natur kan byde på noget på enhver årstid; egetræernes lysegrønne blade om foråret, de lilla hedesletter i sensommeren når lyngen er i blomst, og på de grå efterårsdage kan man søge ly dybt inde mellem de tætte grantræer. Fuglevildtet trives øjensynligt godt her, så der er gode chancer for at se fiskeørnene kredse roligt rundt højt oppe på himlen, eller hvis du er heldig, ser du måske en  isfugl i en busk nede ved vandet. Der findes i det hele taget et rigt dyreliv i området med alt lige fra mus til råvildt. Holder man sig lidt på afstand fra parkeringspladserne og de mest befærdede stier, vil man ofte have følelsen af at være helt alene, og den oldgamle naturskov forstærker kun denne følelse af at være i vildmarken.

    Historie

    Ud over al naturen kan området også byde på masser af historie. Frilandsmuseet Hjerl Hede ligger ved Flyndersøs vestside, og ved Stubbergård Sø findes en gammel klosterruin. Rundt langs søbredden ses flere steder resterne af nogle gamle kanaler, som er et levn fra dengang man forsøgte at tørlægge søen med det formål at få mere landbrugsland. Men grundet nogle kraftige kilder under søen lykkedes det aldrig, hvilket vi i dag så kan glæde os over. Et gammelt sagn fortæller at en flere meter lang ål med en rød manke holder til i Flyndersø, og hvem ved, måske den er blevet endnu større nu. Det siges desuden at være på denne egn, at Danmarks sidste ulv blev skudt i 1813.

    Praktiske informationer

    Der findes en del stier, både afmærkede og uafmærkede, så der er gode muligheder for at lave turen kortere eller længere. Rundturen omkring Stubbergård Sø er cirka 15 kilometer, og om Flyndersø er der omtrent dobbelt så langt, og således kan de to søer til sammen gøre det ud for en god todages tur med tid til at nyde det. Store dele af området er fredet, og nogle af plantagerne er private, så det er i princippet ikke tilladt at campere frit, men der findes en lille campingplads ved den nordøstlige ende af  Flyndersø. Her er det også tilladt at fiske frit fra bredden, hvilket det ligeledes er ved sydspidsen af Stubbergård Sø. Har man længere tid til rådighed, kan turen eventuelt forlænges væk fra søerne og gennem de omkringliggende naturskønne heder, moser og skove. 

    En lille gruppe svaner listede rundt ude på isen og ledte efter et sted, hvor den var tynd nok til, at de kunne komme igennem. Jeg fortsatte videre langs bredden mellem de forkrøblede gamle egetræer. Det var sidst på dagen og lyset begyndte at blive knap. De nøgne og mørke træer stod som slørede silhuetter i de tågebanker, som begyndte at drive ind fra søen, og man kunne næsten fornemme troldenes tilstedeværelse.

Copyright Bjarne Bæk